Schematerapi er en videreudvikling af den kognitive terapi, men med elementer af andre metoder. Udover teknikker fra KAT (kognitiv adfærdsterapi) og elementer fra DAT (dialektisk adfærdsterapi), benyttes oplevelsesorienterede metoder (modedialoger og visualiseringer (se nedenfor)) som også kendes fra gestaltterapi og der er et stort fokus på tilknytning og relation, som i den psykodynamiske tilgang. Det er den amerikanske psykolog, Jeffrey Young, som er ophavsmand til schematerapien, som blev udviklet i starten af 1990’erne.
Schematerapi fokuserer på et helende arbejde med dybereliggende kerneantagelser og personlighedsmønstre (såkaldte schemaer), som er dannet gennem oplevelser og erfaringer fra barndom og ungdom, og som giver udfordringer i nutiden. Når vi arbejder med schematerapi, omhandler terapien således både arbejde med oplevelser og erfaringer fra fortiden og arbejde med følelserne og håndteringsstrategierne i nutiden.
Schematerapien er enormt teoretisk og metodisk omfattende. De tre mest centrale begreber i schematerapien er schemaer, modes og basale følelsesmæssige behov.
Schemaerne kan ses som de grundlæggende antagelser, vi har om os selv, andre og verden. De er som en slags briller, vi ser og tolker verden igennem og de ligger latent i os hele tiden.
Modes er den tilstand, vi kommer i, når et eller flere schemaer aktiveres af en bestemt situation, altså følelser, tanker, kropsfornemmelser og adfærd. De situationer som udløser et mode, vil være situationer, som i større eller mindre grad minder om en tidligere ubehagelig oplevelse (bevidst eller ubevidst).
Vi kan skifte mellem forskellige modes meget hurtigt, hvilket kan være forvirrende både for os selv og for andre.
Vi har alle schemaer og modes, som påvirker os i vores liv.
Schemaer, modes og behov er beskrevet yderligere i nedenstående.
Schemaer
Der er identificeret 18 uhensigtsmæssige schemaer.
Eksempler på nogle af de disse schemaer er:
Defekt/forkert/ikke værd at elske – hvis du har dette schema, har du en følelse af skam over at være forkert/ikke god nok som menneske, og en tanke om, at andre ikke vil kunne acceptere dine negative sider, fx bestemte egenskaber eller udseende. Du vil ofte være fokuseret på egne fejl og mangler, vil ofte sammenligne dig selv med andre og vil ofte være meget følsom overfor kritik samt føle dig usikker sammen med andre.
Mangel på nærhed og kærlig kontakt – med dette schema har du en følelse af, at der ikke er nogen der virkelig elsker eller forstår dig, eller kan guide dig. Du vil ofte føle dig ensom og have en følelse af ikke at være prioriteret. Ofte vil du klare ”tingene” selv, både de praktiske og de følelsesmæssige.
Forladt/angst for at miste – med dette schema har du en angst for og forventning om, at du altid bliver forladt i sidste ende (enten bogstavelig talt forladt, eller følelsesmæssigt ”forladt”) og at andre er ustabile og at du ikke kan regne med deres støtte og omsorg. Det kan være, at du enten klamrer dig til folk, for at undgå at blive forladt, eller at du undgår at komme tæt på andre, for at undgå smerten ved at blive forladt.
Mistillid/misbrugt – dette schema er ret bredt, men generelt set gør dette schema det svært at stole på andre og deres hensigter. Du kan ofte have en oplevelse af, at andre ikke er ærlige eller at de vil udnytte dig på forskellige måder eller ”bruge” informationer du har givet om dig selv, på et senere tidspunkt. Du vil derfor ofte være opmærksom på andres adfærd og intentioner.
Mislykkes i arbejdsliv/karriere – med dette schema har du en følelse af ikke at kunne præstere det samme som andre på dit niveau, i skole/uddannelse, på job eller sportsligt/hobbyer og du sammenligner dig meget med andre på fx samme alder, samme uddannelse, samme jobfunktion etc. Det kan ofte være forbundet med en følelse af at snyde og en frygt for at andre ”opdager” hvor dårlig du egentlig er til dit arbejde, eller at du fx helt undgår præstationer og faglige ambitioner. Dette er schemaet bag begrebet ”Imposter syndrom”.
I fare for tilskadekomst/sygdom – med dette schema har du en stærk angst for, at du selv eller nogen du holder af, bliver syge eller kommer til skade. Det er ofte forbundet med ekstra opmærksomhed på krop, symptomer og potentielle farer samt eventuelle forholdsregler for at undgå det du frygter
Ofre sig – med dette schema har du en tendens til at ofre egne behov, for at tilgodese andres behov, fordi du fx tænker, at andres behov er vigtigere, at de ikke kan klare sig uden at du varetager deres behov eller at det er synd for dem
Underkaste sig – her underkaster du dig andres behov, meninger og ønsker, for at undgå en forventet ubehagelig konsekvens, fx at den anden ikke vil kunne lide dig, vil forlade dig eller at der vil opstå konflikt, hvis du gør/siger dét du selv mener eller har lyst til.
Ufravigelige normer – med dette schema sætter du høje krav til dig selv inden for bestemte områder. Disse områder er subjektive, alt efter hvad du har med dig og finder vigtigt. Har du dette schema, vil du ofte ”yde, før du kan nyde”, have stort fokus på effektivitet, være detaljeret og fokuseret på at ”gøre tingene ordentligt” eller ”være en ordentlig person”.
Modes
Der er 4 overordnede kategorier af modes (barnemodes, copingmodes, autoritetsmodes og den sunde voksen), men en nærmest uendelig variation inden for disse kategorier. Vi har alle sammen alle 4 kategorier af modes, men det er individuelt, hvilke af modes’ne der er dominerende og hvordan de kommer til udtryk.
Eksempler på modes er:
Barnemodes
Sårbart barn – den del af dig, som føler skam, tristhed, angst, ensomhed, magtesløshed, håbløshed etc. Alt efter, hvilke(t) schemaer der er aktiverede nedenunder, kan det være fx ængsteligt barn, ensomt barn, skamfuldt barn etc. Disse barnemodes har brug for at få imødekommet de basale følelsesmæssige behov, fx nærhed, omsorg, opmærksomhed, forståelse, validering, tryghed etc.
Andre barnemodes, fx Vredt barn, Rasende barn, Impulsivt barn, Udisciplineret barn og Tilfreds barn
Copingmodes
Alle copingmodes beskytter mod at mærke følelserne i barnemodes’ne, men de har forskellige strategier til dette.
Skjold – i dette mode beskytter du det sårbare barn imod at mærke de ubehagelige følelser, primært ved enten ikke at mærke noget eller at forsøge at mærke noget andet (fx dulme følelser), eller ved, fysisk eller mentalt, at undgå situationer, som kan udløse bestemte følelser.
Medgørlig overgivelse – dette mode betegner mange som ”pleaseren”. I dette mode beskytter du det sårbare barn imod at mærke ubehagelige følelser, ved at underlægge dig andres vilje og behov, for fx ikke at blive forladt, føle dig forkert, for at undgå kritik osv.
Overkompensation – I dette mode beskytter du det sårbare barn imod at mærke ubehagelige følelser ved at overkompensere på forskellige måder, i situationer som potentielt kunne aktivere sårbart barn mode. Alt efter, hvordan dit specifikke overkompenserende mode ser ud, kan det fx være ved at overpræstere, kontrollere, dominere osv.
Autoritetsmodes
Krævende autoritetsmode – I dette mode er du meget krævende overfor dig selv (og nogle gange andre), og kan blive ved med at presse dig selv, uden hensyntagen til hverken følelser, energi eller behov.
Straffende/kritisk/dømmende/nedgørende autoritetsmode – i disse modes er du kritisk/straffende/fordømmende over for dig selv (og nogle gange andre). Disse modes er dannet af bl.a. kritiske stemmer eller oplevelser fra din barndom og ungdom (fx forældre, pædagoger, lærere, trænere, bedsteforældre, venner, klassekammerater osv.) og aktiverer som regel dine barnemodes og copingmodes.
Den sunde voksen
Det er dette mode vi ønsker at styrke gennem terapien.
Den sunde voksen er det mode, hvor du kan agere på samme måde, som en sund og kompetent voksen ville agere i forhold til bestemte situationer;
- Den sunde voksen er omsorgsfuld, rummende og opmuntrende over for det ”Sårbare barn” og de tanker og følelser det oplever, og den sunde voksen forsøger så vidt muligt, at imødekomme det sårbare barns behov. Den sunde voksen imødekommer også behovene i de andre barnemodes, som dog ofte er lidt anderledes end sårbart barns behov.
- Den sunde voksen sætter grænser over for ”Den krævende voksen” og forsøger at eliminere ”Den straffende/kritiske voksen”
- Den sunde voksen håndterer situationer på en hensigtsmæssig måde, så det ikke i samme grad er nødvendigt at benytte sig af copingmodes (uhensigtsmæssige håndteringsstrategier) – fx ved at sige til og fra, have en balanceret tilgang til egne og andres behov, tage relevant ansvar for sig selv, bede om hjælp når nødvendigt, etc.
Basale følelsesmæssige behov og udviklingen af schemaer
De basale følelsesmæssige behov er som sagt en kernekomponent i schematerapien, da de er en nøgle til følelsesmæssig bedring og psykisk velbefindende.
De basale følelsesmæssige behov er:
- Sikkerhed og tryghed
- Stabil base med forudsigelighed
- Kærlighed, omsorg og opmærksomhed
- Nærhed og kontakt
- Accept, ros og anerkendelse
- Forståelse og validering af følelser og behov
- Rimelige og relevante grænser
- Passende udfordringer og udvikling
- Autonomi og identitet
- Frihed til at mærke og udtrykke egne behov og følelser
- Leg, sjov og spontanitet
- Hvile
Vi har alle noget biologisk og genetisk medfødt med os, som kan påvirke udviklingen af schemaer. Men herudover dannes vores schemaer, når vi ikke i tilstrækkelig grad får imødekommet et eller flere af de basale følelsesmæssige behov. Alt efter hvilke behov der ikke imødekommes tilstrækkeligt, dannes specifikke schemaer, og alt efter i hvilken grad de ikke imødekommes, kan vi danne mere eller mindre kraftige schemaer. Det er vigtigt at forstå behovene i sammenhæng med de specifikke schemaer, da det er imødekommelsen af disse behov i nutiden, som giver følelsesmæssig lindring.
Selve den schematerapeutiske behandling
Schematerapien adskiller sig fra en del andre psykoterapeutiske metoder, ved også at inddrage såkaldte oplevelsesorienterede forandringsstrategier, såkaldte modedialoger og visualiseringer.
Modedialoger
I arbejdet med modedialoger, sætter vi nogle af dine modes i forskellige stole og taler med de forskellige modes. Formålet er at tydeliggøre funktioner, tanker, følelser, adfærd, behov, fordele og ulemper, for at du i højere grad kan identificere dig med de hensigtsmæssige modes og begrænse de uhensigtsmæssige modes.
Visualiseringer:
Der kan være flere forskellige slags visualiseringer. En af de mest almindelige visualiseringer tager udgangspunkt i en problematisk følelse og tilhørende adfærd i nutiden (en følelse og adfærd, som du ofte oplever og som er dannet af eller forstærkes af uhensigtsmæssige schemaer). Med udgangspunkt i denne følelse, laves float back til en situation tidligere i dit liv, hvorefter der sættes en sund voksen ind i situationen og tager sig af det lille barn, sørger for sikkerhed, sætter grænser hvis nødvendigt, støtter og evt. leger/hygger. Der er flere forskellige variationer af visualiseringer. Afslutningsvist kan man gå frem i tiden og forestille sig fremtidige, lignende situationer og hvordan disse kunne håndteres mere hensigtsmæssigt.
Formålet med visualiseringerne er at få en følelsesmæssig oplevelse af at få imødekommet de basale følelsesmæssige behov, og dermed trække andre budskaber ud af de gamle situationer – og således hele på schemaerne.
Andet:
En del af schematerapien er også almindelig ”taleterapi”, dog altid med et underliggende fokus på, hvilke schemaer og modes der er aktiverede i konkrete situationer, hvordan de hænger sammen med dine erfaringer og hvordan du kan håndtere de nutidige situationer på en mere hensigtsmæssig måde.
Herudover indgår, som nævnt ovenfor, også kognitive og adfærdsterapeutiske metoder, herunder udfordring af bestemte tanker, adfærdseksperimenter, eksponering, arbejdsark og hjemmeopgaver – selvfølgelig tilpasset dine udfordringer, ønsker og behov.
Hvad kan du forvente af den schematerapeutiske behandling hos mig
Vi undersøger sammen, hvilke uhensigtsmæssige personlighedsmønstre/schemaer og uhensigtsmæssige håndteringsstrategier, som (ofte igen og igen) forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil leve. Det kan være, at du i bestemte situationer ikke føler dig god nok/føler dig forkert, at du underkaster dig andre (pleaser) i sociale relationer, at du er bange for at blive forladt, at du er gået ned med stress, har for høje krav til dig selv, at du lider af angst, at du har svært ved at indgå i sociale relationer, at du plages af voldsomme følelser, at du har svært ved at mærke egne behov og meninger, eller meget andet.
Vi vil undersøge, hvorfor og hvordan schemaerne er udviklet, med utilstrækkelig opfyldelse af grundlæggende behov som omdrejningspunkt. Vi vil arbejde med at genkende og imødekomme grundlæggende behov. Og vi vil på forskellige måder arbejde på at hele schemaerne og ændre på mønstrene. Dette gøres som nævnt både ved hjælp af refleksioner, eksponering, visualiseringer, modedialoger og hjemmeopgaver. Således arbejder vi både med barndom/ungdom, nutid og fremtid.
Overordnet er formålet med vores terapi at skabe bedre forståelse for dig selv, styrke den sunde voksen, mindske aktiverede schemaer og bedre strategier til at håndtere (copingmodes), når schemaerne aktiveres.
I forbindelse med behandlingen, vil det være muligt at tage en schematest og evt. en modetest, så vi kan få et overblik over dine schemaer og modes.
Vi finder i fællesskab ud af, hvad der giver mening for dig og hvad dine præferencer er. De fleste kan synes, at det er lidt grænseoverskridende med modedialoger og visualiseringer, og vi tager det i det tempo, som du har brug for – og undlader dele, hvis du ønsker det. Min erfaring er dog, at særligt modedialoger og visualiseringer er meget indsigtsgivende og har stort forandringspotentiale, og langt de fleste klienter er virkelig glade for disse metoder.